Historiske Hirtshals

Hirtshals Havn anno 1953

Hirtshals og omegn emmer af historie, som går langt tilbage. Der har boet mennesker i området helt tilbage til istidens afslutning, som det bevidnes af den gamle stendysse ved Tornby. I dag har Hirtshals ca. 6000 indbyggere og én af Danmarks største fiskerihavne.

Hirtshals Museum

Fiskeriet har altid været en del af livetsgrundlaget i Hirtshals, og det har Hirtshals Museum en spændende fast udstilling om. Fortalt gennem syv historier kommer udstillingen rundt om byens og havnens udvikling ved og med havet.

Bunkermuseet

Man kan ikke bevæge sig meget rundt i Hirtshals uden at støde på de store grå betonbunkere. Besøg Bunkermuseet på egen hånd eller spring med på en omvisning og få små anekdoter om anlægget og livet som soldat.

Tornby Gl. Købmandsgaard

På Tornby Gl. Købmandsgaard kan man læse om 1800-tallets skudehandeler mellem Danmark og Norge, som havde stor betydning for begge sider af Skagerrak. Der er spændende historier om strandinger, og det barske liv dengang. Og ikke langt derfra står den gamle stendysse.

Del denne side

Vendsyssel Historiske Museum

find og læs mere om de historiske steder.

www.vhm.dk