Besøg Nordsøen Oceanarium

Køb rabatbilletter på Hirtshals Turistbureau og spring samtidig billetkøen over.

Skipper

På Nordsøen Oceanarium, kan du møde Skipper og hans besætning, og sammen kan I tage på ekspedition i Nordsøen og udforske de 7 destinationer – til lands, til vands og til bunds på det allerdybeste sted i Nordsøen. Eller du kan udforske deres spændende legeplads med fyrtårn og svævebane.

Aktiviteter

Nordsøen Oceanarium sætter på skift fokus på forskellige temaer med udgangspunkt i Nordsøen. Der er daglige fodringer med dykker i det store oceanarium, hvor han håndfodrer klumpfiskene og filmer undervejs. To gange dagligt bliver sælerne fordret i sælkolonien, og der fortælles om deres liv i naturen og på Nordsøen Oceanarium. På Nordsøen Oceanarium bliver leg og læring kombineret gennem forskellige aktiviteter, og dét er både for børn og voksne.

Historien

Nordsøen Oceanarium åbnede i 1984 som en kombination af et akvarium og samtidsmuseum for moderne fiskeri, og hed dengang Nordsømuseet. I 1998 blev museet udvidet med det 4,5 millioner liter store oceanarium, hvor man kan vise Nordsøens fisk i naturlige stimer, og blev dermed nordeuropas største oceanarium. I 2001 blev et nyt stort sælarium samt udendørsområde med legeplads og café åbnet.  En voldsom brand i 2003 ødelagde det nybyggede oceanarium, og genopbygningen varede 18 måneder. I 2010 åbnede det nye oplevelsesunivers "Ekspedition Nordsøen", ambitionen herfor er at skabe fremtidens akvarium ved at integrere udstillinger, akvarier og interaktiv leg på en helt ny måde.

Del denne side

Nordsøen Oceanarium

Se Nordsøen Oceanariums egen hjemmeside og webshop.

"Dybhavsdyr" - temaudstilling vinter 2016

Fra vinterferien i uge 7 og frem til den 24. juni byder Nordsøen Oceanairum på et meget spændende tema om dybhavsdyr. Der vil være en flot fotoudstilling fra DESCNA (Deep sea creatures from the north atlantic). DESCNA skildrer en verden de færreste kender til, nemlig dybhavet. Det gør de via spektakulære og smukke fotos af underlige skabninger samt et foredrag hvor de fortæller om hvordan de arbejder (d. 27/2)

I alle skoleferier i foråret undersøger og artsbestemmer vi bifangst fra Nordsøens dybder. Her vil man kunne træffe på sjove og underlige fisk som meget sjælden kommer med til overfladen. For det helt små børn laver vi kreativt værksted hvor man kan skabe sin egen troldfisk

Sælanlæg og udendørsleg

På Nordsøen Oceanarium finder I et af Danmarks største sæl-anlæg med daglige fodringer. Udendørsarealet rummer også Krabbekysten, Ravjagt, Ship O'Høj og stor legeplads. Den 25. juni indvies årets nyhed ”Hvalforskerhytten”, hvor gæsten kommer med til hvalforskning på første parket når vi bygger en autentisk hytte med alt hvad sådan en indeholder. Der vil være flere hvalskeletter, og masser af informationer om havets kæmper.

Nordsøen Movie Maker

Lav din egen film på Nordsøen Oceanarium med den sjove app: