Musik Under Trappen, Hirtshals

I 1999 startede Hirtshals Musikforening ’Musik Under Trappen’. Dengang foregik arrangementet i et lille telt på vesthavnen med meget få bands overfor et mindre publikum. Siden dengang har arrangementet vokset sig større og større, og er nu et velbesøgt arrangement som løber af stablen i juli måned. I 2017 deltog mere end 10.000 mennesker i de festlige dage med forskellige type koncerter.

Konceptet har altid være at tilbyde gode musikoplevelser med fri entré. Koncerterne har altid været en blanding af mere eller mindre kendte navne for at give rum til nye musikere og bands. I løbet af de 8 dage Musik Under Trappen foregår vil du kunne opleve 30 forskellige bands.

Alle musikere som har deltaget til Musik Under Trappen gør det gratis, og får ikke andet ud af det, end et par øl og et par pølser. Dog bliver hovednavnene om onsdagen betalt i lidt mere end øl og pølser.

Imens disse dage foregår, har du mulighed for at nyde den fantastiske stemning i Hirtshals by, hvor du under koncertdagene kan nyde god mad på byens lækre restauranter, og shoppe i de små hyggelige butikker. Musik Under Trappen foregår helt ned til vandet, og du kan nyde udsigten over Hirtshals havn og det skønne Vesterhav, alt i mens færger fra Color Line, Smyril Line og Fjord Line gør deres ind- og udsejling.

Læs mere om Musik Under Trappen her, og kom med til næste års arrangement som vil være 21. gang arrangementet kører. Alle er velkomne, og alle kan være med til at nyde god musik under åben himmel med en kold øl i hånden.

Vi ses til Musik Under Trappen 2019.

Del denne side

Opdateret af:

Hirtshals Turistbureau/Feriehusudlejning info@visithirtshals.dk
 

Kontakt

Adresse

Hirtshals Musikforening
9850 Hirtshals

Fakta

  • Type

    • Gratis adgang
    • Musik
    • Den Gode Historie
    • Anden begivenhed

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9571604898
Latitude : 57.591794902